Snesko tur i Nuuk fjorden
https://watertaxi.gl/da/billetter/vandreture
Sneskotur i Nuuk Fjord
Tag på en fantastisk snesko tur ind i fjorden, ud i naturen !
Pris: 1.395 DKK/person
Varighed: 5 timer
Sæson: Oktober - Marts
Fri annullering
Lokal skipper og guide
Opvarmet kabinebåd
Kaffe, te og varm kakao
Sprog: Engelsk, Dansk
Toilet ombord
Lån af Snesko og vandrestave er inkluderet i prisen
Sneskotur i Nuuk fjord
Tag med på en forfriskende tur ud i det snebelagte fjeldlandskab ved Ikkattut blot 30 min fra Nuuk.
Vi sejler ca. 30 min. Væk fra Nuuk og går op på et plateau ved Ikkattut for at få en fin udsigt over Nuuk fjords vinterlandskab. Fjeldene her er blandt de flotteste i Nuuk fjorden og man får en helt anden oplevelse af dem end ved at sejle blandt dem.
Dette er en tur for dem der har lyst til at komme ud og være lidt aktive i det kolde men flotte vintervejr. De høje tinder er utroligt flotte når sneen har lagt sig.
Turen er ca. 3-4 km lang og vil vare i alt 5 timer inkl. Sejlads.
På gåturen kan vi være heldige at støde på dyreliv som fjeldryper, harer og måske endda de meget sky polarræve.
Det kan være ekstremt koldt med windchill, det er derfor vigtigt at man har godt med lag på for at kunne holde varmen, og evt. Kunne tage et lag eller 2 af når vi får varmen på vej op ad bakke. Brug som minimum nogle gaiters hvis ikke du har vandtætte overtræksbukser på.
Man sørger selv for mad og drikke i løbet af dagen, men der vil være te, varm chokolade og kaffe ombord.
Er der meget lav sigtbarhed vil vi helst ikke op i fjeldet og kan finde på at tage ud til et andet område hvor vi stadig kan få nogle fine udsigter.
Vigtig info
OBS: Ved lån af snesko påtager man sig ansvar for at returnere sneskoene i samme stand, så at i tilfældet at man mister eller ødelægger dem, kan man blive påkrævet erstatning.
Når man tager ud på tur anbefaler vi at have både kamera og kikkert med. Det er også vigtigt at have varmt tøj. Der er en opvarmet kabine i båden men hvis man vil ud og sidde kan det hurtigt blive koldt så overvej gerne halstørklæde og handsker.
Man må gerne tage sin egen mad med.
- Varmt fodtøj
- Varme sokker
- Jakke
- Hue
- Handsker/luffer
- Solcreme
- Solbriller