Medarbejdere

 

Medarbejdere hos Nuuk Water Taxi

Kontor

 

Anders - CEO

Oprindelig fra Danmark, men har igennem det meste af mit voksenliv boet i Grønland. Efter 5 år i Sisimiut var tiden moden til at stifte virksomheden Water Taxi, og efter 3 år i Ilulissat, gik turen i 2017 til Nuuk. Den helt store passion er kærligheden til naturen, de høje fjelde, den friske luft og de åbne vidder. Det ligger mig dybt på sinde at formidle disse oplevelser videre til vores kunder. Fritiden bruges sammen med familien, min kone Maria som oprindeligt er fra Maniitsoq samt vores søn Ivan som kom til verden i 2021.


Jeg er oprindeligt uddannet i tøjforretning, hvor ting som kundeservice og den rigtige vare til kunderne er yderst vigtige – Det er en ting vi har for alvor taget med over i Water Taxi, hvor kundeservice altid skal være helt i top. Det sætter vi en ære i. Jeg arbejder i dag med daglig ledelse, produktudvikling, optimering, budgetter og økonomi samt sparring med vores bestyrelse.

Anders, CEO hos Nuuk Water Taxi

 
Lasse, medarbejder hos Nuuk Water Taxi

Lasse - Marketing & Adventure Manager

Født og opvokset i Grønland, har boet det meste af tiden i Nuuk. Passioneret om at skabe og markedsføre oplevelser. Uddannet som Natur- & Kulturformidler, samt Adventure guide i Grønland og Island, og selvlært fotograf, med publicerede billeder i magasiner, bøger, udstillinger og udsmykning ved spisesteder. Har arbejdet inden for turismen i over 5 år, både inden for turoperatører, rejseagenter, kommunal udvikling, uddannelse og sidder nu det helt rigtige sted hos Nuuk Water Taxi.


Min yndlingsoplevelse har helt klart været Camp Kangiusaq, som projektleder var jeg derude fra første spadestik og da vi så endelig kunne overnatte på en lækker platform i en dobbeltseng og nyde udsigten var jeg enormt glad. En kæmpe oplevelse at nyde naturen derude.


 

Ivalo - Bookingassistent

Jeg hedder Ivalo og jeg er født og opvokset i Nuuk, og jeg er også opvokset med både i mit liv så vi sejlede ret tit i weekenderne da jeg var lille og i mine teenager år. Så det med at være i naturen er bare det bedste der findes og en nostalgisk ting.


Jeg valgte at uddanne mig som “Arktisk guide” og “Adventure guide”. At arbejde som guide, er det bedste job jeg nogensinde har haft, og derfor er jeg meget glad for at være hos Nuuk Water Taxi, da jeg kan kombinere min viden med jobbet som Bookingassistent.


I fritiden kan jeg godt lide at strikke, være kreativ ellers prioriterer jeg også at hænge ud med min egen lille familie, min søn på næsten 2 år, min kæreste og vores lille hund.


Den fedeste oplevelse hos Nuuk Water Taxi må være at vi nogle dage kan opleve travlhed, men vi alligevel altid formår at udføre tingene flot sammen. Jeg er meget glad for mine kollegaer, da vi altid støtter op om hinanden som et team.Ivalo, medarbejder hos Nuuk Water Taxi