Befordringsbestemmelser

Vilkår & betingelser – Nuuk Water Taxi

 

Generelle vilkår & betingelser – Nuuk Water Taxi

Ture fra bådenes hjemhavn, der aflyses grundet vejrforhold, isforhold, tekniske forhold på båden eller sygdom blandt besætningen vil altid blive 100% refunderet. Det er kun bådens kaptajn, der kan tage denne beslutning. Det forsøges altid at flytte turen til et andet tidspunkt eller dato.

Nuuk Water Taxi er ikke ansvarlig for andres omkostninger og udgifter grundet aflysning eller forsinkelse i servicen.

Ture fra andre havne end hjemhavnen vil blive faktureret som 'Ventedag' ved afbud.

En større vedligeholdesesplan sikrer at båden er i bedst mulig stand og minimerer risikoen for tekniske problemer.


Hvis kunder vælger at aflyse eller flytte en charter-booking, gælder følgende regler:

Indtil 21 dage før turstart refunderes alle bookinger 100% (medmindre andet er fremgår i bekræftelsen)

Mindre end 21 dage før turstart betales 35% (resten refunderes)

Mindre end 72 timer før turstart betales 75% (resten refunderes)

Hvis andre regler gælder vil de fremgå i bekræftelsesmailen.


Ændringer undervejs

Beskrevede ture kan skifte rute eller destination undervejs i tilfælde af uforudsete udfordringer grundet vejr- eller isforhold. I disse tilfæle refunderes der ift. ikke anvendt sejltid.


Priser og betingelser

Fakturagebyr

Et fakturagebyr på DKK 25,- tillægges alle fakturabetalinger.


Parfumefri zone

Vi opfordrer alle vores gæster til ikke at bruge parfume på bådturene, da vi ønsker at tage hensyn til personer med allergi.


Hele året – Privat charter

Overnatning for båden i anden havn end hjemhavn… 6.000 DKK

Ventedag for båden i anden havn end hjemhavn… 12.000 DKK

Uanset den beregnede tid vil der altid blive faktureret for den faktiske tid brug på hver tur.

Hvis du har en særlig forespørgsel, skal du ikke tøve med at ringe eller sende en e-mail. Vi vil glædeligt sammensætte et særligt tilbud til dig.

For andre priser - Se individuelle ture under Udflugter.


Udstyr og opbevaring

Udstyr og baggage er tilladt på eget ansvar. Nuuk Water Taxi frasiger sig ethvert ansvar i tilfælde af skade på passagerers medbragte udstyr og bagage.